Mennesket først – relationer størst
Sydfyns Netværk for Selvstændige (SNS) er en forening, der samler og løfter.
Vi sætter spot på "dét at være selvstændig."
Det gør vi ved:
- at samle lokale selvstændige og invitere til arrangementer og netværksmøder med professionel facilitering med fokus på vedkommende sparring, hvor vi lærer hinanden at kende, og alle får noget med hjem til egen virksomhed.
- at være i dialog med lokale større virksomheder, erhvervsråd, medier og kommune med fokus på samarbejde.
- deltager i lokale arrangementer
”Selvstændige” definerer vi som freelancere, soloselvstændige og mikrovirksomheder.
Vores hjertesag er at gøre opmærksom på, at livet som selvstændig er et muligt valg.
Et medlem siger:
"Sydfyns Netværk for Selvstændige rammer og rummer det, jeg lægger vægt på og som for mig er værdifuldt: Inspirerende og udviklende samvær med mennesker, der hver især medbringer deres passion og er til stede i en ligeværdig og åben dialog og udveksling af ideer, tanker og holdninger.
Måden møderne er tilrettelagt, med fælles kort intro og de skiftende 3-personers grupper skaber muligheden for at lære og lade sig inspirere af både forskellige brancher – og forskellige personligheder. Dermed forskellige måder at se på opgaver og muligheder som selvstændig." Anita Olsen, selvstændig.
Mange hilsener,
Bestyrelsen for SNS